IT- og AV-flytning for Vipps MobilePay
Når en moderne arbejdsplads flytter, flytter IT-infrastrukturen med. Det stiller høje krav til planlægning, koordinering og samarbejde, især når løsningen skal fungere fra dag ét.
Det var udgangspunktet, da FiberLAN hjalp Vipps MobilePay med etablering af IT-infrastruktur og AV-løsninger i deres nye kontor i Aarhus. Opgaven blev løst i to etaper og omfattede både teknisk udførelse, rådgivning og tæt koordinering med øvrige leverandører.
Opgaven
FiberLAN har stået for:
Kabelføring og strukturering af IT-infrastruktur
Opsætning og klargøring af rackskabe
Rådgivning om IT- og AV-løsninger
Koordinering med både kundens interne TEC-afdeling og eksternt flyttefirma
Løbende sparring og tilpasning undervejs i flytteprocessen
Projektet krævede et konstant overblik og evnen til at justere løsningerne, efterhånden som flytningen skred frem, uden at gå på kompromis med kvalitet eller driftssikkerhed.
Samarbejdet
For Vipps MobilePay var det afgørende, at samarbejdspartneren kunne tage ansvar og føre opgaven helt i mål, også når der opstod nye behov eller uforudsete detaljer.
Trine Poulsen, Facility Manager & Brand Activation Coordinator hos Vipps MobilePay, stod i spidsen for projektet og beskriver samarbejdet således:
“Vi har været utrolig glade for samarbejdet med FiberLAN. De fik en opgave og fulgte den helt til dørs. Der har været styr på tingene fra start til slut, og kommunikationen har været god hele vejen igennem.”
En stor del af værdien lå i den tætte dialog og evnen til at oversætte tekniske løsninger til noget, der gav mening for alle parter, også uden en teknisk baggrund.
Fleksibilitet og kvalitet i praksis
Under hele projektet var FiberLAN repræsenteret af en fast tovholder, som sikrede:
Hurtig identificering af kritiske detaljer
Proaktiv dialog med relevante faggrupper
Et klart overblik over både byggeri og flytning
Det gav tryghed for kunden og sikrede, at løsningerne fungerede optimalt fra dag ét.
“Jeg har ikke selv en teknisk baggrund, men FiberLAN har været virkelig dygtige til at vejlede og sikre, at vi har følt os trygge i processen.”
Fokus på mennesker, også de næste i rækken
Som en naturlig del af opgaven blev FiberLANs lærlinge inddraget i projektet. Det er en fast del af virksomhedens måde at arbejde på og noget, kunden lagde mærke til.
“Det er tydeligt, at man i FiberLAN har fokus på at uddanne den næste generation, og det har vi kæmpe respekt for.”
Resultatet og det videre samarbejde
Vipps MobilePay står i dag med en stabil, veldokumenteret IT- og AV-løsning, der understøtter deres hverdag i de nye rammer. Det vellykkede samarbejde i Aarhus førte til endnu en opgave, da virksomheden sidste år skulle flytte kontor i København, hvor FiberLAN igen blev valgt som samarbejdspartner.
Her kan du læse mere om Vipps MobilePay
